...... men det er ikke anderledes end når børnene skal afleveres i børnehaven. Jo længere vi som forældre bliver hængende jo værre er det, både for barn og os selv. Ankomst: Kom med en velstimuleret hund, jo mere mentalt og fysisk træt hunden er, jo mindre stresser den. Kom med en sulten hund, dvs. at den kun har fået 1/2 portion morgenmad. Når hunde tygger, er det med til at prducere stressnedsættende hormon, så de slapper af. Derfor er det super godt at starte et pensionsophold med, at hunden kommer ind i boksen og spiser de godbidder, der ligger spredt ud over gulvet. Det hjælper dem til at slappe af det nye sted, hunden nu skal opholde sig. For at minimere stress er det bedst, at hunden bliver i bilen, indtil de praktiske ting er overstået, og hundens medbragte ting er afleveret. Når hunden først er afleveret, vil jeg fokusere på hunden og ikke ejeren. Det er bestemt ikke for at være uføflig, men for at jeg med det samme kan begynde at danne mig et indtryk af din hund. Alt efter de hunde, der lige nu er i pensionen, vurderer jeg fra gang til gang, om du selv kan få lov til at aflevere hunden i boksen, eller om jeg "overtager" den på gårdspladsen. Det er for at undgå for megen uro inde omkring boksene, hvis fremmede mennesker kommer og går derind. Afrejse: Jeg er slet ikke i tvivl om, at du ønsker at se din hund hurtigst mulig, når du ankommer. Lige på det tidspunkt er det ikke vigtigt, at jeg hører om jeres rejse. Og heller ikke at vi ordner betalingen. Du bliver derfor stående i gangen, og jeg lukker hurtigst mulig hunden ud til dig. Samtidig lukker jeg igen ind til pensionen for ikke at stresse de blivende hunde unødigt. Mens der bliver hilst og krammet, får du lidt information om hundens gøren og laden under opholdet. Hunden sættes i bilen og de kedelige praktiske ting som betaling, hente hundens ting og sager bliver overstået, så I kan komme hjem i vante omgivelser igen. Din hund skal blive i snor både under aflevering samt afhentning. Det skal den med baggrund i, at der ofte vil være andre der henter og bringer hund til pensionen, eller der kan komme folk kørende for at skulle svømme med deres hund. |